En krydderihylde eller en lampe?

Det føles stadigvæk ikke rigtigt som vores båd. Men jo flere af vores egne ting vi får ned, og jo flere af vores egne idéer vi får lavet, jo mere bliver hun vores.

Vi mangler ”hyggelys” i båden, og derudover er der ikke en eneste LED-lampe. Det er noget vi skal ændre på, blandt andet med denne krydderihylde med indbygget LED-lys som jeg har lavet. Der er to 0,24 watt LED lamper og en billig afbryder. De tager i princippet ingen strøm, og giver alligevel lys nok til at man kan finde rundt ved natsejlads – eller så børnene kan finde ind til os om natten.