Sådan undgår du problemer i sluserne fra Østersøen til Middelhavet

Det er ikke uden en lille smule stolthed, at jeg kan skrive, at det er undertitlen på en bog jeg har skrevet.

Forside_3d-croppedAt sejle fra Skandinavien gennem Europas floder og kanaler til Middelhavet er let og ukompliceret. Man er helt uafhængig af vejr og vind og er aldrig indeblæst. Man slipper for det dårlige vejr i Nordsøen og Biscayen. Det er både en afslappet, smuk og hurtig vej til Middelhavet.

Den eneste forhindring på vejen er sluserne. Store sluser, små sluser, lette sluser og besværlige sluser. Men har man først fundet ud af, hvordan man skal gøre i de forskellige sluser, er det også helt udramatisk, og man kan faktisk gøre det selvom man er single-handed.

Baad_paa_tvaersLæser man ”Slusehåndbogen” slipper man for de problemer, som den hollandske båd herover har. Lyden af en båd som skraber mod slusevæggen er ikke en rar lyd.

Slusehåndbogen er ikke en guidebog til floder og kanaler. Den er en beskrivelse af sluserne og hvordan man skal håndtere dem – for at undgå skader på båden og selvtilliden.

Jeg solgte en del eksemplarer af ”Slusehåndbogen” i min nu lukkede web shop Ocean Dream. Men nu er den revideret og udgivet som rigtig bog. Den kan købes i boghandlere og på nettet hos blandt andet Amazon, Saxo, Adlibris m.fl.

Har du lyst til at anmelde ”Slusehåndbogen” på Saxo, Amazon, din egen blog eller lignende? Jeg får snart tre anmeldereksemplarer hjem. Er du interesseret så kontakt mig, så sender jeg et eksemplar til dig.

Slusehåndbogen
ISBN 978-87-7114-593-9
Paperback
48 sider, hvoraf 11 i farver
Pris: 98,- kr

Slusehåndbogen kan købes f.eks. hos Saxo